Dresscode til bryllup

Hvis du snart skal holde bryllup, er du måske begyndt at overveje hvilken dresscode der skal stå på invitationen. Dine gæster skal vide hvilket formalitetsniveau du forventer.

Det kan være en stor hjælp for dine gæster, at du skriver dresscode på invitationen, og du undgår sikkert også at besvare mange opkald, fra folk der vil vide hvad du forventer at se dem ankomme i. Her får du en guide til forskellige dresscodes du kan vælge imellem, når du skal arrangere brylluppet.

 

Valg af dresscode for kvinder

Når du skal vælge dresscode for kvinder, skal du tænke på kjolelængde og formalitetsniveau/hvor festligt eller casual tøjet skal være. Her er en liste over de normale valgmuligheder og hvad de betyder for kvindernes vedkommende:

Galla

Vælger du galla som din dresscode, skal dine kvindelige gæster ankomme i formelt udseende, gulvlange kjoler. Denne dresscode kan du vælge, hvis du har valgt at holde dit bryllup i meget fine rammer, hvor denne slags påklædning er passende.

Kjole

Vælger du at skrive kjole på din invitation, kan kvinderne selv vælge mellem lang eller kort kjole, men udseendet er stadig formelt og i den finere ende – altså enten en lang kjole, eller en kortere cocktailkjole.

Festligt eller ingen dresscode

Det er næsten lige meget om du vælger at skrive “festligt”, eller helt udelade dresscode. For begge dele gælder det, at dine gæster har frit valg, i den pæne afdeling, da det jo stadig er et bryllup. Kvinderne kan selv vælge om de vil have kjole på, eller et andet pænt outfit.

 

Valg af dresscode for mænd

Når du skal vælge dresscode for mænd, skal du igen tænke på formalitetsniveau. Mens man hos kvinderne ofte skelner mellem korte og lange kjoler, er mændendes valgmuligheder kjole-hvidt, smoking eller et helt klassisk jakkesæt:

White tie / Kjole-hvidt

Denne dresscode betyder vedkommende kjole og hvidt – altså den mest formelle og pæneste påklædning overhovedet. Det vil typisk kun være gommen og de nærmeste der vælger at iføre sig dette sæt. Som gæst kan du fint komme i smoking, hvis du ikke har et kjole-hvidt sæt i skabet.

Der gælder nemlig særlige krav til dette sæt, så det er ikke noget du kan sammensætte selv. Stoffet og stilen skal være ens, med hvid vest og butterfly, manchetknapper og det hele.  Til danske bryllupper vil denne dresscode typisk være overkill, så generelt bør du ikke gå højere end smoking.

Black tie / Smoking

Smoking er det klassiske valg til brylluppet. Det er pænt, stilfuldt og de fleste mænd har et sæt allerede. Det er stadig meget formelt, og du skal tænke på, om denne dresscode passer til det sted, i skal afholde bryllupsfesten.

Bemærk at forskellen mellem White tie og Black tie bl.a. kan ses på antal lodrette striber på bukserne. Ved førstnævnte skal der være 2 og ved sidstnævnte kun 1 – hvis det skal være helt efter bogens ABC.

Festligt eller ingen dresscode

Her gælder det samme for mændene som for kvinderne: Frit valg, men i den pæne afdeling. Denne dresscode vil ofte være det samme som at skrive jakkesæt. Det er et oplagt valg til mange bryllupper og giver muligheden for en mere farverig påklædning blandt gæsterne.

Se også: Guide til stilfuldt herretøj

You can leave a response, or trackback from your own site.