Næsten alle har prøvet at have hårkrise mindst en gang. I hvert fald alle kvinder, men tit skal der ikke mere til end en ny måde at sætte håret op på.

Du kan ændre ved meget i den måde vælger at have din frisure på. Designerfokus forsøger her at give dig inspiration og forskellige forslag du kan anvende. 

 

Inspiration til at sætte hår

Du kan hurtigt finde den rette inspiration i blade og magasiner, og selvom det er helt nyt for dig, eller om du ikke er sikker på at det er noget der passer til dig, så skader det ikke at springe ud i det alligevel. Måske er frisuren slet ikke dig, men det kan være det kan inspirere dig til en anden frisure.

3 gode forslag

Opsæt din fletning

I stedet for den almindelige lange fletning, så lav en opsat fletning i stedet for. Har du en hårtype som er helt fin og glat, så prøv at starte med at komme saltvandsspray i og føntør derefter det hele forsigtigt uden at have føntøren og dermed varmen for tæt på. Det er med til at dit hår får lidt mere struktur end det plejer. Saml så dit hår i en helt løs hestehale nederst i nakken, og spray det øverste så det også får mere struktur og en mat overflade. Form det med hænderne, og hiv tilfældigt nogle totter ud hvor du har lyst. Til sidst fletter du hestehalen, snor den rundt og sætter fast med hårnåle.

Prøv de nye bubbles

Prøv noget sjovt og lav de nye bubbles. Frisuren er mest velegnet til meget tykt og langt hår, men derfor er der ikke noget i vejen for at prøve det af. Uanset om du har tykt hår i forvejen, skal du altid starte med at tilføje en masse ekstra fylde. Vend hovedet nedad og føntør alt med volumespray, samtidig med at du redder det helt glat. Red en midterskilning, og sæt en hestehale helt nede i nakken. Så kan du sætte farvede elastikker eller hvad du ellers har lyst til, med jævne mellemrum indtil du når spidserne. Hiv lidt ud i det imellem hver elastik, så det puffer lidt ekstra.

Sæt det op i nakken

Lav en nem og lækker frisure der kan bruges både til hverdag og fest, ved at sætte håret op i nakken. Start med at lave en sideskilning, og saml håret i den modsatte side. Sno det forrest et par gange bagud, så det elegant kommer væk fra ansigtet, og sno en tot omkring øret med ind i til sidst indtil du når bagom øret. Saml resten af håret i en knold og sæt fast med nåle og lak.

Hvis du har brug for flere forslag og inspiration til at blive kønnere, har vi tidligere skrevet en artikel med 10 skønhedstips til kvinder du kan få glæde af.