Sommeren er for alvor slut og dagene bliver kortere og kortere. Rigtig mange mennesker får depressioner hen over vinteren. Men en god måde at komme i lidt bedre humør, når himlen er grå og trist, er ved at indrette dit hjem lyst.

Så du får det bedste ud af det meget sparsomme naturlige lys, der er i løbet af vintermånederne i Danmark.

Indret med hvide skabe og vægge

Engang var det utroligt moderne med mørke klinker på badeværelset og orange vægge i køkkenet, men i dag giver det ikke ligefrem indtryk af modernitet eller stil. Det kan også hurtigt komme til at virke meget mørkt i et hjem, hvor væggene er i sorte nuancer. Derfor er det en god idé at overveje at male væggene hvide eller i hvert fald lyse.

Hvide vægge vil også få langt de fleste rum til at se meget større ud. Det giver rent logisk ikke ret meget mening, men du vil blive overrasket over effekten ved at male væggene hvide. En anden ting du kan gøre for at få dit hjem til at virke større og lysere, er at indrette med de rigtig møbler.

Selvom teaktræ er rigtig fedt til borde, stole, reoler og generelt alle møbler, skal du passe på med at indrette hele hjemme med de mørke møbler. Skabe er for eksempel oplagte at købe i hvid, så det opvejer noget af mørket fra de mere klassiske teaktræmøbler.

Husk at få nok lysindfald

Lige meget hvor meget hvidt, du får presset ind i din lejlighed eller i dit hus, vil det aldrig virke rigtig lyst, hvis du ikke sørger for, at lyset kan trænge ind. Vinduer i forskellige størrelser placeret taktisk klogt, vil give en kæmpe stor effekt for din stue eller dit køkken.

I din dagligstue er det fedt at have masser af lys, så folk har lyst til at opholde sig der. Det kan du få ved at sørge for at vinduerne er placeret de steder, hvor der kommer masser af lys ind. Hvis der for eksempel er plantet et stort træ lige foran et af dine vinduer, kan du overveje at få det beskåret eller fældet, så der kan trænge solstråler ind til sofaen i din dagligstue.

Du kan også overveje at få lavet panoramavinduer, der virkelig kan lyse et lokale op. Den eneste ulempe ved panoramavinduer er, at alle, der kommer forbi, også kan se alt, hvad du foretager dig. Derfor er de bedst, hvis der ikke kommer for mange mennesker forbi dit hjem.

Designerfokus håber du kan bruge vores tips til at få skabt en bedre og mere positiv stemning i hjemmet, henover de kolde og mørke vintermåneder.